Six Sigma – en metode til at levere kvalitet i verdensklasse og give tilfredse kunder
En af de bedste måder at imødekomme vores mål om at være nr. 1 på markedet, er at sikre effektive og fejlfrie leverancer til vores kunder.
Siden 2008 har vi derfor i PMC Technology arbejdet med Six Sigma: Six Sigma handler om at minimere fejl således, at alle leverancer har samme høje kvalitet. Med udgangspunkt i kundernes behov (”Voice of the customer”) og faktiske data analyseres og elimineres alle fejlmuligheder.
Inden for Six Sigma benytter man sig af 5 faser i DMAIC projektmodellen: Define, Measure, Analyse, Improve og Control. Disse faser er kendt af medarbejderne hos PMC Technology, og en betydelig del af vores medarbejdere er uddannet til at gennemføre forbedringsprojekter efter denne model.
Six Sigma er en del af PMC Technology’s kultur og anvendes løbende som det primære forbedringsværktøj. PMC Technology har allerede ved de projekter, der er gennemført efter Six Sigma principperne, opnået store besparelser både i form af tid, penge og ærgelser.
Vi kan levere kvalitet i verdensklasse!